Mænd og kvinder

Jeg undrer mig over, hvor stor afstand der egentlig er mellem mænd og kvinder. Som to forskellige væsner. Kloder der cirkulerer rundt om hinanden. Den evindelige diskussion om, hvem der fører an i dansen.
Da jeg var midt i 20'erne gik det op for mig at mænd også var mennesker. At de også havde svagheder. Indtil da havde mænd for mig en aura af selvberettigelse, selvfølgelighed og en selvsikker ret. Jeg troede, det handlede om at tilfredsstille manden og håbede på, at han så også ville være interesseret i at tilfredsstille mig.
Det var selvfølgelig min opdragelse, min moder som offer og backing group som var forbilledet. Min fars selvsikre væren, min mors manglende selvværd og selvfølelse.
Det er svært at bryde disse mønstre. Jeg tenderer til at tænke på andre før mig selv og på samme tid så sætter jeg mine egne behov først. Jeg vil gerne please andre og bliver irriteret når mennesker ikke giver mig plads nok. Jeg pendler mellem selvtilfredshed og selvopofrelse.
Jeg tvivler ikke på mit værd, men holder mig tilbage fra at føre mig selv frem. Jeg venter stadig på at blive opdaget. Jeg kan sagtens fortælle om mit værd... når det kræves.
Jeg føler stadig, at det er en mandsverden, selvom kvinderne nu i høj kurs på mange fronter. Hvis en kvinde græder, så bliver hun anset for at være svag. Når jeg græder af frustration eller vrede, så er det jo bare min biologi som udtrykker sig. Lige så tydeligt som mandens libido viser sig, når han er lysten, lige så tydeligt taler min biologi sig ved følelsesudbrud.
Jeg har ikke tænkt mig at tæmme mine følelser for at opnå respekt. Jeg vil respekteres og ikke minimeres fordi jeg har tydelige tegn på følelser. Jeg vil ikke gøre mig kold, jeg vil holde mig varm. Er kvinder i ledende stillinger kun respekterede, når de gør sig til mænd?
Jeg tror vi stadig har en del at lære. At der ikke kun er en der fører i dansen, men at vi føler os ind på hinanden, at vi både fører og bliver ført - uden skelen til hvem der manden og hvem der er kvinden. At det vi har til fælles er vores menneskelighed og at rollerne kan brydes.