Det er ingen hemmelighed i min omgangskreds at børn ikke står i høj kurs hos undertegnede. Jeg er den slemme medtrafikant, som med onde øjne ser på forældre med larmende børn; den fæle veninde som ikke kan lade være med at sige min mening, hvis venindens børn larmer for meget, når voksne er tilstede.
Heldigvis findes der også søde og velopdragne børn, som jeg sagtens kan holde ud. Men jeg må indrømme, at jeg helst befinder mig i selskab uden små børn eller børn som hele tiden skal forstyrre.
Jeg kan sagtens være flink mod børn, når jeg tager mig sammen og egentligt mener jeg, at børn skal mødes på en kærlighedsfuld og varm måde. Så det forsøger jeg virkelig, når jeg er sammen med børn jeg kan lide. Men kan jeg ikke lide barnet, så farer der en djævel i mig og jeg må virkelig holde mig i skak for ikke at kaste mig frådende over de små uhyrer.
Godt det samme, at jeg ikke har fået og ikke vil have børn. Det vil være synd for barnet, som ville udsættes for skiftevis masser af kærlighed og voldsom vrede.
Det værste med uhyrlige børn er deres uhyrlige forældre, som ikke kan se at der er noget som helst plagsomt ved deres uskyldige små, som jo skal have lov til at udfolde sig grænseløst.
Her et lille eksempel. En dag er jeg ude at ride i skoven med rideskoleholdet. Når vi nærmere os mennesker, skridter vi altid for ikke at skræmme og forstyrre andre. Vi nærmede os ældre kvinde og 2 børn i 4-7 års alderen. Børnene løb, svingede med armene og skreg til hinanden. Det er ikke lige hestenes kop the og der er en stor sandsynlighed for at de nervøse kræ - hestene altså - går amok. Så vores ridelærer bad dem om at gå stille og ikke råbe, mens vi passerede. Ungerne gloede kort på os og legede højlydt videre. Ridelæreren henvendte sig til den ældre kvinde og hun begyndte at skælde os ud fordi vi kontaktede børnene og blandede os. Konen kunne slet ikke se, at det også handlede om børnenes sikkerhed.
For guds og ikke mindst samfundets og dine medmenneskers skyld. Lad os i det mindste få lov at sætte grænser for dine børn, hvis du ikke selv er i stand til det. Nogen må for søren ansvaret for at lære børn at omgås og at vise respekt.
Det bliver interessant at se, hvordan disse børn mon kommer til at præge vores samfund i fremtiden. Jeg håber, at der i det mindste findes mange forældre som ved, at det at sætte grænser for børn ikke er ondt og at det højst sandsynligt vil gøre dem og omverdenen tryggere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar