Jeg fatter ikke den vanvittige høje løn, som diverse direktører og andre høje herrer og damer - både i humanitære organisationer og det private erhvervsliv, kan erhverve sig. Hvad skal man med 100.000vis af kr. om måneden? Hvem har virkelig brug for det?
Jeg er forarget over, at mennesker som arbejder med humanitær hjælp og beder os almindelige mennesker om deres støtte, ikke har bare lidt dårlig samvittighed over at erhverve så mange penge til egne lommer.
Den aktuelle sag med generalsekretæren for Røde Kors Jørgen Poulsen kan måske åbne op for de uhyrligt mange penge, som går til høje lønninger - og ikke kun til vanvittige gyldne håndtryk.
Jeg undrer mig over de vismænd og andre, som opfordrer til at holde lønningerne nede hos almindelige lønslaver. Tænk hvor mange som kunne få nytte af at nedsætte lønninger hos dem med højest indkomster.
Jeg kan allerede høre alle på højrefløjen hyle op om, at lønningerne hos direktører skal være på niveau med andre lande - at det skal være attraktivt.
Jeg har det helt ok med, at de får en bedre løn end mig. De må gerne have råd til en villa, jeg ikke kan have råd til. Men så absurd mange penge som de får, er der ingen der har brug for.
Lad os revolutionere lønpolitiken - tag fra de rige og giv til de fattige. Det var vel også det som humitær hjælp egentlig var til for?
Man siger, at jo ældre man bliver, desto mere højredrejet bliver man sædvanligtvis. Sådan som vores verden udvikler sig, ser det ud til at jeg selv bliver mere og mere venstredrejet. Men det er kun fordi den højreorienterede tankegang er så himmelråbende egocentreret. Hvis fornuft og mådehold en dag holder sit indtog, så er jeg tilbage over midten igen. Og så håber jeg også at der er plads til en ægte interesse for at hjælpe de svage i samfundet og i verden som helhed. Men ligenu kan jeg mærke revolutionsblodet rulle i årerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar