Mørketræt

Da jeg flyttede til Stockholm, så jeg frem til at endelig have en snevinter, hvor lyset fra sneen ville bære mig gladere gennem vintermørket. Men jeg glemte at tænke på den globale opvarmning. Hvor let er det ikke, at bevæge sig i en indadvendt stemning gennem de korte dagene og glemme de store perspektiver, de vigtige indsatser.

Jo, jeg forsøger, at huske at slukke lyset når jeg bevæger mig fra rum til rum i min nogenlunde lune bolig, men når det er rigtig mørkt, så synes jeg jo, at jeg behøver lyset. Dilemmaet afspiller sig kortvarigt i mit sind og snart vinder de nære behov over de globale.

I denne individets tidsalder findes der heldigvis folk, som seriøst søger, at leve et liv som tager hensyn til omverdenen. Jeg vil gerne være et sådant menneske, men savner at være en del af et fælleskab, hvor man støtter hinanden og bekræfter hinanden i det gode man gør. For at opgive sine egne egoistiske behov kræver ofte en belønning af en eller anden slags.

Kommer vi virkelig til at forandre vores adfærd og tage bedre hånd om vores omverden, når det er så let at forfalde til de nære, umiddelbare behov og det ikke er til at se, at når jeg slukker for lyset og udholder mørket i de andre rum, så gør jeg en væsentlig indsats, som virkelig gør en forskel?

Jeg behøver mere end en generel social samvittighed for at forandre mig. Jeg behøver andre mennesker. Jeg behøver et nærmiljø, hvor jeg mærker vi gør en fælles indsats. Jeg er bare lidt træt, og venter lidt på at andre sætter det i gang.

I morgen måske - når jeg ikke er så træt og det ikke er så mørkt, så orker jeg måske.......

Det syge sygehus

Jeg undrer mig over, at hospitalsvæsenet egentlig får lov til at overleve i sin nuværende form. For det første, så taler de forskellige IT-systemer endnu ikke sammen. For det andet, så ved den ene afdeling ikke, hvad den anden gør og for de tredje så fungerer der hierarkiske system ikke til patienternes bedste.

Jeg har kun mit kendskab fra patientsiden og som pårørende, men det jeg har set har rystet mig. Jeg forstår nu, hvorfor mange penge går tabt.

Da min mor var indlagt på Hvidovre Hospital skulle hun rundt til forskellige afdelinger og have taget diverse prøver. Før hun skulle have en af undersøgelserne, skulle hun have en blodprøve. Det glemte de oppe på afdelingen, hvor hun lå. Hun blev kørt ned til den anden afdeling, men fordi blodprøven ikke var der, blev undersøgelsen aflyst. Lille fejl, store omkostninger. Næste gang blev hun kørt ned - uden sin journal (Ja, kan skulle i 2006 stadig have en håndskrevet/delvist maskinskrevet journal med sig rundt!! - det håber jeg ikke man skal mere). Fordi journalen ikke var med, og fordi ingen kunne finde den, så var det op igen. Så måtte hun igen vente et par dage på afdelingen, før hun kunne få en ny tid og det forlængede hendes hospitalsophold.

Ud over at hospitalets og personalets ressourcer blev unødigt brug, blev min mor også sat igennem flere voldsomme følelsesmæssige kriser. Hver gang hun skulle til undersøgelse, var hun nervøs og meget ubehageligt til mode. Alle der har prøvet en skulle sluge en kikkert , som skal ned i maven, ved hvad jeg taler om. Så flere gange igennem den samme nervøsitet og stærke ubehag.

Personalet var venlige og undskyldende, men det er jo heller ikke deres fejl at politikere og hospitalsledere ikke tænker mere langsigtet.

Vi må håbe, at efter skandalerne med forskellige amtslige elektroniske patientjournaler, at den nye E-journal som siges at være landsdækkende kommer til at gøre en forskel. Særligt for patienterne.

Lad os så også håbe, at det kan være med til at skabe en forandring for de syge hierarkiske strukturer indenfor hospitalsvæsenet, som ikke hjælper de syge.

- Den minimale kontakt man har med læger, som på få minutter tage afgørende beslutninger om behandlinger.

- Det manglende helhedssyn på mennesket, hvor patienten umyndiggøres. Hvor ressourcer ikke inddrages, hvor man endelig ikke må have en mening om ens egen krop eller udfordre den hellige lægeindsigt. Hvor følelser og psyke henvises til evt. pårørende besøg eller en venlig SoSu-assistent eller sygeplejeske som giver et par ekstra minutter af sin sparsomme tid.

Det er godt at hospitalet er der. De klarer mange ting, men der er også en masse, de klarer rigtigt dårligt. Det som det syge sygehus trænger til, er en blodtransfusion, en knoglemarvstransfusion og et paradigmeskift. Det forældede og forsnævrede menneskesyn og den stive systemtænkning må vel snart være noget som hører fortiden til.

Kønskampen

Her i Stockholm hvor jeg bor, er der næsten dagligt et indlæg i avisen (F.eks. i Dagens Nyheter) med kvindekamp og ulighed mellem kønnene. Det er lige fra ultrafeminister, som (forhåbentlig med humor) demonstrerer for, at mænd bør have udgangsforbud efter kl. 19, til dem som mener, at ligestillingssagen er overflødig.

Problemet med disse debatter er, at de fokuserer meget på gamle forestillinger om mænds bevidste nedgørelse og undertrykkelse af kvinder eller på overfladiske konstateringer om uligheder i arbejdslivet.

Jeg savner en mere grundlæggende undersøgelse og beskrivelse af de bagvedliggende årsager til at kvinder får mindre i løn og til at kvinder, skal påtage sig en mandlig adfærd for at stige i graderne i karriereræset.

Et par ting som særligt springer mig i øjnene er, at samfundet traditionelt set har aflønnet typiske mandejob langt bedre end kvindejob. Dette hænger stadig ved. At mandlige værdier værdsættes højere - selvom der er ved at ske et skred her. Kvinder roses for at være gode ledere, men ud fra hvilke værdier og på hvilke vilkår? Det er stadig pinligt at være følelsesladet. Når man som typisk kvinde har let til tårer ved stærkt følelsesladede situationer, så bliver man let nedvurderet og anset for at være svag og utilregnelig. Tårer tages alt for alvorligt af mænd. Måske fordi der skal meget til, før de kommer frem hos de fleste mænd.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på om det er arv eller miljø, der er årsagen til forskellene i mænds og kvinders adfærd, andet end at begge nok har sin del af ansvaret, men sådanne kønsforskelle tror jeg er årsagen til mange misforståelser og fejlvurderinger af hinanden.

Hvis mænd har et ansvar i dette - jeg er overbevidst om de færreste direkte søger at undertrykke kvinder - så er det at sætte sig mere ind i kvinders adfærdsverden, så det ikke udelukkende er kvinder, som skal forsøge at sætte sig ind i mænds adfærdsverden og endda overtage typiske mandlige træk, for at komme frem i verden.

Humans4balance

Det er vist på tide, at jeg får reklamereret for min hjertesag: humans4balance.com.

Jeg har i længere tid haft lyst til at engagere mig i en organisation, som er med til at gøre en positiv forskel i denne verden. Problemet med mange store organisationer er, at mange penge går til administration og vanvittigt høje lønninger til lederne af organisationerne. Se evt. http://wowoman.blogspot.com/2007/12/fyr-direktrne.html.

Jeg har også været i tvivl om, hvilken sag jeg egentlig skulle engagere mig i. Der findes så mange gode sager, men jeg kunne ikke finde den rigtige. Jeg vil helst engagere mig i noget som har et større, overgribende som på et højere niveau forener de mange sager: nemlig at balancere denne verden mod en mere human, naturmæssig og økonomisk forsvarlig levevis.

Det som skræmmer mest med den udvikling verden tager, er at ekstremerne får mere og mere at sige. De religiøse ekstremer, de politiske ekstremer og de økonomiske ekstremer.

Jeg her derfor besluttet at starte min egen forening - en international NGO som arbejder for at skabe en mere balanceret verden.

Humans4balance er en selvstændig NGO og samtidig en metaorganisation, som søger at samle det essentielle i en balanceret levevis, medmenneskelig adfærd og fredelig sameksistens på et politisk, økonomisk og alment menneskeligt niveau.

Vi ønsker at samle alle gode kræfter og skabe et fælles talerør for alle de almindelige mennesker, som ønsker at leve et liv uden vold, et rimeligt forbrug, som tager hensyn til andre mennesker, til naturen og som holder en rimelig økonomisk tilstand i verden sammen med lokale og internationale bevægelser, der søger at skabe en fælles politisk og folkelig opmærksomhed på måder, hvorpå vi alle kan være med til at opnå en mere balanceret levevis og økonomisk kultur, som i høj grad tager hensyn til almen menneskelige og naturmæssige forhold fremfor ensidige til magt- og profitmæssige forhold.

Hjemmesiden er p.t. kun på engelsk og ønsker du en dansk tekst om Humans4balance er du velkommen til at skrive til mig på siffens (snabelA) gmail . com.

Jeg takker for de positive tilkendegivelser, jeg allerede har fået og ser frem til at udvikle organisationen. Forslag og bidrag af alle slags modtages med kyshånd.