Kønskampen

Her i Stockholm hvor jeg bor, er der næsten dagligt et indlæg i avisen (F.eks. i Dagens Nyheter) med kvindekamp og ulighed mellem kønnene. Det er lige fra ultrafeminister, som (forhåbentlig med humor) demonstrerer for, at mænd bør have udgangsforbud efter kl. 19, til dem som mener, at ligestillingssagen er overflødig.

Problemet med disse debatter er, at de fokuserer meget på gamle forestillinger om mænds bevidste nedgørelse og undertrykkelse af kvinder eller på overfladiske konstateringer om uligheder i arbejdslivet.

Jeg savner en mere grundlæggende undersøgelse og beskrivelse af de bagvedliggende årsager til at kvinder får mindre i løn og til at kvinder, skal påtage sig en mandlig adfærd for at stige i graderne i karriereræset.

Et par ting som særligt springer mig i øjnene er, at samfundet traditionelt set har aflønnet typiske mandejob langt bedre end kvindejob. Dette hænger stadig ved. At mandlige værdier værdsættes højere - selvom der er ved at ske et skred her. Kvinder roses for at være gode ledere, men ud fra hvilke værdier og på hvilke vilkår? Det er stadig pinligt at være følelsesladet. Når man som typisk kvinde har let til tårer ved stærkt følelsesladede situationer, så bliver man let nedvurderet og anset for at være svag og utilregnelig. Tårer tages alt for alvorligt af mænd. Måske fordi der skal meget til, før de kommer frem hos de fleste mænd.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på om det er arv eller miljø, der er årsagen til forskellene i mænds og kvinders adfærd, andet end at begge nok har sin del af ansvaret, men sådanne kønsforskelle tror jeg er årsagen til mange misforståelser og fejlvurderinger af hinanden.

Hvis mænd har et ansvar i dette - jeg er overbevidst om de færreste direkte søger at undertrykke kvinder - så er det at sætte sig mere ind i kvinders adfærdsverden, så det ikke udelukkende er kvinder, som skal forsøge at sætte sig ind i mænds adfærdsverden og endda overtage typiske mandlige træk, for at komme frem i verden.