Det syge sygehus

Jeg undrer mig over, at hospitalsvæsenet egentlig får lov til at overleve i sin nuværende form. For det første, så taler de forskellige IT-systemer endnu ikke sammen. For det andet, så ved den ene afdeling ikke, hvad den anden gør og for de tredje så fungerer der hierarkiske system ikke til patienternes bedste.

Jeg har kun mit kendskab fra patientsiden og som pårørende, men det jeg har set har rystet mig. Jeg forstår nu, hvorfor mange penge går tabt.

Da min mor var indlagt på Hvidovre Hospital skulle hun rundt til forskellige afdelinger og have taget diverse prøver. Før hun skulle have en af undersøgelserne, skulle hun have en blodprøve. Det glemte de oppe på afdelingen, hvor hun lå. Hun blev kørt ned til den anden afdeling, men fordi blodprøven ikke var der, blev undersøgelsen aflyst. Lille fejl, store omkostninger. Næste gang blev hun kørt ned - uden sin journal (Ja, kan skulle i 2006 stadig have en håndskrevet/delvist maskinskrevet journal med sig rundt!! - det håber jeg ikke man skal mere). Fordi journalen ikke var med, og fordi ingen kunne finde den, så var det op igen. Så måtte hun igen vente et par dage på afdelingen, før hun kunne få en ny tid og det forlængede hendes hospitalsophold.

Ud over at hospitalets og personalets ressourcer blev unødigt brug, blev min mor også sat igennem flere voldsomme følelsesmæssige kriser. Hver gang hun skulle til undersøgelse, var hun nervøs og meget ubehageligt til mode. Alle der har prøvet en skulle sluge en kikkert , som skal ned i maven, ved hvad jeg taler om. Så flere gange igennem den samme nervøsitet og stærke ubehag.

Personalet var venlige og undskyldende, men det er jo heller ikke deres fejl at politikere og hospitalsledere ikke tænker mere langsigtet.

Vi må håbe, at efter skandalerne med forskellige amtslige elektroniske patientjournaler, at den nye E-journal som siges at være landsdækkende kommer til at gøre en forskel. Særligt for patienterne.

Lad os så også håbe, at det kan være med til at skabe en forandring for de syge hierarkiske strukturer indenfor hospitalsvæsenet, som ikke hjælper de syge.

- Den minimale kontakt man har med læger, som på få minutter tage afgørende beslutninger om behandlinger.

- Det manglende helhedssyn på mennesket, hvor patienten umyndiggøres. Hvor ressourcer ikke inddrages, hvor man endelig ikke må have en mening om ens egen krop eller udfordre den hellige lægeindsigt. Hvor følelser og psyke henvises til evt. pårørende besøg eller en venlig SoSu-assistent eller sygeplejeske som giver et par ekstra minutter af sin sparsomme tid.

Det er godt at hospitalet er der. De klarer mange ting, men der er også en masse, de klarer rigtigt dårligt. Det som det syge sygehus trænger til, er en blodtransfusion, en knoglemarvstransfusion og et paradigmeskift. Det forældede og forsnævrede menneskesyn og den stive systemtænkning må vel snart være noget som hører fortiden til.